Private, guidede ture til maleriske vinslotte i Bordeaux
Bordeaux synes måske utroligt lille, når I kigger på et verdenskort, men zoomer I lidt ind, vil I opdage, at der foregår uanet meget indenfor vindistriktets grænser.
Hele området er opdelt i 60 store og små appellationer (vindistrikter) med hver deres jordbundsforhold, mikroklima og strikse produktionsbetingelser. Området, der svarer til Lollands areal, omfatter cirka 10.000 vinproducerende slotte.
Nogle slotte er fabelagtige og velrenommerede og producerer dyre vine i verdensklasse. Andre er mindre, familieejede vingårde. Tilfælles har de dog en ting: deres engagement når det gælder om at lave den bedst mulige vin med de midler og naturlige ressourcer, de har til rådighed.
Lad mig hjælpe...
Nogle slotte er åbne for besøg og vinsmagning. Nogle bryder sig ikke om, at man bare kommer forbi. Andre er ret veletablerede, når det handler om vinturisme og kreative oplevelser. Andre igen er så berømte, at man er nødt til at kontakte dem lang tid i forvejen – eller kende dem personligt - hvis man vil have det mindste håb om at komme indenfor i varmen.
Hvilke appellationer, slotte og vine skal vi prioritere, hvis vi bare er i Bordeaux et par dage? Hvad er det bedste tidspunkt? Hvor meget tid skal vi bruge på hvert vindistrikt? Er der tid til at se dem alle? Er informationsniveauet tilpasset vores erfaring? Hvor finder vi lækker lokal mad? Hvordan kommer vi rundt til de forskellige slotte?
Er det nogle af de spørgsmål, I stiller jer selv, vil det sandsynligvis være en god ide at overlade planlægning af turen til en lokal guide med erfaring og vinkendskab... oven i købet dansktalende!