B som Berit

Forside / Jeres guide

Jeres guide

Berit Simonsen er født og opvokset i Danmark. Som 19-årig tog hun til Frankrig for at lære sproget, men blev så betaget af Paris og den franske livsstil (savoir-vivre), at hun blev dernede og har boet der stort set lige siden.

Mere end ti år som engelsklærer i det offentlige skolesystem har udviklet Berits naturlige evne til at dele viden og erfaring på en let tilgængelig måde og hele tiden være nysgerrig og udadsøgende.

En flytning til Bordeaux i år 2000 gjorde det nærmest helt oplagt, at Berit skulle arbejde indenfor vinbranchen. Vin havde længe været en hobby, og hun fandt hurtigt en skole, hvor hun kunne fordybe sig i emnet. Herefter arbejdede hun i adskillige år for diverse slotte i Bordeaux’ tre primære vindisktrikter, før hun begyndte at guide folk rundt til de forskellige vingårde. Og her fandt hun sit kald.

Vinverdenens små hemmeligheder

I dag er Berit velintegreret i vinverdenens netværk og kender mange af slottene og deres små hemmeligheder. Hun har masser af viden og sjove facts om vin, som hun gladeligt deler ud af på en venlig og tilgængelig måde, hvilket er med til, at alle føler sig velkomne og godt tilpas i hendes selskab.

Hun kan slet ikke komme i tanke om en bedre kombination af ting til at fylde sin dag: slotte, vinstokke, vinifikation, vinsmagning, møde mennesker fra hele verden, kommunikere, dele viden og muligheder med andre, og ikke mindst lejligheden for at give sine gæster en vidunderlig oplevelse.

Berit Simonsen
  • Berit har en meget pedagogisk, professionnel og oprigtig måde at være på, og det faldt i hele familiens smag. Vi har anbefalet hende til alle lige siden…
  • Berit var en del af Vinturisme-teamet på Chateau Gruaud Larose i fire år. Kunderne var altid rørte over hendes modtagelighed, hendes udstråling, uden at hun nogensinde tog sig selv højtideligt.
  • Til vores store fortrydelse formåede vi ikke at holde på Berit i Vinturisme-teamet på Chateau Carbonnieux. Vi værdsatte virkelig hendes professionalisme, hendes tilpasningsevne og hendes sprogdygtighed.
  • Sagt med få ord, så står Berit inde for udveksling og humor både på fransk og engelsk, viden og oprigtighed, begejstring ved vin og gastronomi. Hun er spontan og naturlig. Hun har virksomhedskultur og er samtidig entusiastisk og snaksagelig. Kort sagt: en guide, som man absolut bør reservere, hvis man vil ud og opdage Bordeaux’s slotte.
  • Vi har været på mange, mange vinture over hele verden og troede ærligt talt, at vi havde set det hele. Men Berit formåede at bevare vores interesse, og så havde vi det sjovt. Det er en af de bedste ture, vi har været på. Lidt af et underværk.
  • Start med at spørge efter Berit Simonsen. Hun var en fantastisk guide med utrolig stor viden om egnen, dens vine og slotte.
  • Virkelig sjov tur med masser af tilgængelig information. Vi lænede os bare tilbage og nød turen. Berit gav os en vidunderlig oplevelse. Kan varmt anbefales.
  • Vi havde to ekstraordinære dage med Berit på slottene. Et oprigtigt tak for alt!

Reserver her

Turene